Teamudvikling hjemme hos jer
– Vi skal holde op med at lytte og begynde at høre efter!
En teamdag for jer, der ønsker stærkere samarbejde, højere trivsel og mere psykologisk tryghed i hverdagen – og som vil lære hinanden bedre at kende som mennesker, så tillid, åbenhed og performance vokser naturligt i jeres team.
En teamdag med effekt
Du er unik!… men det er alle andre også! Overskriften for Teamdagen har jeg kaldt: ”Dit liv - Mit liv”. Her arbejder vi metodisk med professionelle, systemiske dialogværktøjer. Og fremmer læring og udbytte ved nænsomt at udfordre bevidstløse konventioner for, hvordan man typisk taler sammen.
Jeg kan garantere, at I vil blive overraskede over den helt enorme effekt, denne dag har på jeres akutte oplevelse, og vante opfattelse, af åbenhed, tillid og samhørighed.
Dagens erfaringer, metoder og værktøjer kan I bruge i morgen. Til ”den svære samtale”, udviklingsmøder, 1:1, MUS osv.
Den narrative metodiske vinkel, der ligger til grund for dagens træning er funderet i vi menneskers identitet. I vores individuelle livshistorie og -fortællinger. Vores livsfortællinger er lige så unikke som vores fingeraftryk. Der findes intet andet menneske på hele jorden, der har oplevet livet på præcis samme måde som dig!
Når I investerer tid i at kende hinanden godt, optimerer og vedligeholder I en tillidsfuld og psykologisk tryg kultur. Dokumenteret målbar effekt er bl.a.:
- Vi glæder os til at møde i morgen
- Vi bliver mindre syge
- OG… vi præsterer bedre
Når vi har brug for omsorg, forståelse eller hjælp, rækker vi instinktivt ud til én vi har tillid til og som vi stoler på. Det er jo ikke raketvidenskab. Men helt naturligt. Fordi vi ER natur!

Vil du høre mere om, hvordan en teamdag kan se ud hos jer?
Jeg sammensætter dagen ud fra hvem i er, og hvad i har behov for lige nu.
Under en international beredskabs-øvelse på Grønland, viste det sig, at de virkelige High Performere var rygerne! Why? Jo, fordi de på trods af røg og damp - på tværs af roller og hierarki - investerede tid i at lære hinanden at kende som mennesker!

Da røgen forsvandt, forsvandt gløden også
Rygning er tæt på forbudt. Det er ok. Men bl.a. derfor er der signifikant færre mennesker i danske virksomheder og organisationer, der 4 gange om dagen i 7 minutter ad gangen, lige mødes og runder ungerne, inflationen, sportsresultaterne og Onkel Jans nye hofte.
Samtidig med ”nedlægningen” af hverdagens små pauser er vores arbejds-, familie- og fritidsliv blevet indlejret i højere hastighed, forøget kompleksitet og stigende brug af teknologi. Alt sammen stjæler det vores små pauser i hverdagen. Både dem vi selv burde holde og dem vi burde holde sammen med andre.
"Det har været en helt igennem fantastisk dag. Men jeg skammer lidt mig over, at jeg har været her i 25 år og på 5 timer opdager, vi faktisk kender så lidt til hinanden. Og samtidig, at jeg nu til gengæld kender jer meget bedre!"
Jørn, Senior Relationship Manager,
NORDEA Landbrug